LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

To spillere fyret med øjeblikkelig virkning i Estavana Polmans klub

Estavana Polman er inde i en turbulent periode. For et par uger siden blev hun vraget i forbindelse med udtagelsen af det hollandske landshold til EM og nu er der sket en dramatisk udvikling på hendes rumænske klubhold, Rapid Bucuresti, hvor to spillere er blevet fyret med øjeblikkelig virkning.

Onsdag aften spillede Rapid Bucuresti uafgjort med Dunarea Braila i en kamp, hvor Polmans hold var bagud stort set hele kampen. Med få minutter tilbage, havde Rapid Bucuresti muligheden for at afgøre kampen til deres fordel, men en urutineret fejl af Eliza Buceschi sikrede Dunarea Braila det ene point i det sidste sekund af kampen.

Estavana Polman, der sidder ude med en skade, kunne ikke bidrage med sin erfaring i kampen mod Dunarea Braila og nu lader det til, at klubben forsøger at skille sig af med de mest erfarne spillere i truppen.

CS Rapid Bucuresti har meddelt på klubbens hjemmeside, at de to erfarne spillere - Marta Lopez og Milena Raicevic - ikke længere spiller for klubben. De er blevet fyret med øjeblikkelig virkning, selvom deres kontrakter først havde udløb i 2026. Fyringerne forventes dermed at få et efterspil af økonomisk karakter. De afskedigede spillere var blandt de bedst betalte spillere i klubben, hvilket kan give en fornemmelse af, at årsagen var af økonomisk karakter.

Læs også: Vildt: Estavana Polman fravalgt til EM

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder