LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Viborg-træner: Det var en voldsom oplevelse

Håndboldkvinderne fra Viborg HK måtte torsdag aften sande, at de løb ind i noget af en lussing.

På udebane tørnede Ole Bitsch’ tropper sammen med guldaspiranterne fra Odense Håndbold, da de to mandskaber krydsede klinger i 9. spillerunde i Kvindeligaen.

I Sydbank Arena var der aldrig tvivl om udfaldet, da de orangeblusede fynboer var flere niveauer stærkere end de jyske gæster.

Efter 60 minutters spil måtte viborgenserne rejse hjem med en stor øretæve på hele 40-27 (23-9).

Se kampen i tal HER

”Det var en voldsom oplevelse når man står på sidelinjen og det går så hurtigt. Vi blev fuldstændig detroniseret på fart, fysik, snuhed og alt andet”, sagde en ærgerlig Ole Bitsch til Viborg Stifts Folkeblad efter kampen.

Nu venter der en landsholds- og julepause for Viborg HK, som først skal i aktion igen den 2. januar, når de på hjemmebane byder Nykøbing Falster Håndboldklub op til dans.

Se stillingen i Kvindeligaen herunder:

 Hold KampePoint
1Odense Håndbold918
2Team Esbjerg     916
3Ikast Håndbold     916
4København812
5Viborg HK  912
6NFH    911
7SønderjyskE910
8EH Aalborg96
9Silkeborg-Voel  95
10Skanderborg  95
11Aarhus United84
12Horsens 94
13Bjerringbro  93
14Ringkøbing  92


 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder