Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Line Jensen

KIF Kolding henter assistenttræner med international erfaring

Kristian Danielsen vender retur til dansk håndbold.

Kristian Danielsen har underskrevet en 2-årig aftale med KIF Kolding, hvor han skal være assistenttræner fra den kommende sæson. Danielsen kommer til efter et ophold i den ungarske storklub, Györ. 

Sportschef, Lars Christiansen, udtaler følgende til klubbens hjemmeside om sin nye assistenttræner:

"At det er lykkedes os at tilknytte Kristian Danielsen som assistenttræner i KIF Kolding er virkelig et stort scoop. Vi har i længere tid gjort meget for at finde den helt rigtige person til jobbet. Kristian besidder de ting, vi vægter højt sportsligt og personligt - og samtidig har han stor erfaring fra flere tophold både i Danmark og udlandet".

Danielsen selv udtaler følgende om sit skifte til KIF Kolding og herrehåndbold: 

“Jeg glæder mig til de nye udfordringer i KIF Kolding til sommer. Jeg har fået et rigtig godt indtryk af organisationen, miljøet og ambitionerne - og jeg ser frem til at trække i arbejdstøjet sammen med alle i klubben. Der er mange nye ansigter i truppen til næste sæson, og jeg er også ny inden for herrehåndbold, men jeg kan mærke, at denne nye udfordring motiverer mig, og jeg bruger tiden nu til at forberede mig. Jeg glæder mig til at lære holdet at kende, spille i hvad jeg oplever som en fed arena, og ikke mindst blive en del af det fantastiske håndboldsamfund, som jeg fornemmer, gennemsyrer byen”. 
 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER