LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

KIF-spiller har truffet stor beslutning: Lægger skoene på hylden

Han nåede at spille 87 kampe i den hvide KIF-trøje.

Efter tre sæsoner i KIF Kolding har Viktor Nevers valgt at indstille sin håndboldkarriere.

Beslutningen er truffet med ro og omtanke og Viktor ser nu frem mod nye, spændende muligheder udenfor håndboldbanen.

Nevers kom til KIF i sommeren 2022 og nåede at spille 87 kampe i den hvide og røde trøje. Med sin energi, fart og dedikation har han sat et stærkt aftryk – både på banen og i truppen.

I den seneste tid har Viktor været sygemeldt på ubestemt tid som følge af stress-relaterede symptomer, og tiden væk fra håndbolden har givet plads til refleksion og nye perspektiver. Beslutningen om at stoppe som spiller handler ikke kun om at sige farvel – men i højere grad om at sige goddag til en ny retning i livet.

Efter grundige overvejelser har jeg valgt at stoppe i KIF Kolding for at søge en ny vej i livet. Håndbold har fyldt meget for mig i mange år, og tiden i KIF har givet mig utallige oplevelser, udvikling og relationer, som jeg vil tage med mig videre. Jeg vil gerne sige tak til alle i og omkring klubben – trænere, holdkammerater og ikke mindst fansene, som altid har bakket op med passion og trofasthed. Nu er tiden kommet til at prioritere anderledes og åbne døren for nye muligheder. KIF Kolding vil altid have en særlig plads hos mig,” siger Viktor Nevers i en pressemeddelse.

KIF Kolding takker Viktor for hans indsats og loyalitet gennem de seneste tre sæsoner – og ønsker ham alt det bedste fremover, både personligt og professionelt.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder