Korsbånd, kaos og comeback: Julie Scaglione på vej mod stjernerne

Efter en lang og krævende genoptræning er Julie Scaglione endelig tilbage på håndboldbanen igen. Vejen tilbage har været alt andet end lige – både fysisk og mentalt – men pilen peger endelig den rigtige vej.

– Jeg er kommet godt ovenpå. Det var svært til at starte med, fordi der var mange komplikationer til sidst, men som jeg sidder nu, er jeg ret tilfreds med, hvordan jeg er kommet tilbage både mentalt og fysisk, fortæller Julie Scaglione til HBOLD.dk.

Skaden tvang hende væk fra kampene i mere end et år – en periode, der blev længere og hårdere, end hun først havde forestillet sig.

– Det var lærerigt for mig, sindssygt hårdt, men der var brug for en lille pause. Om det så blev 15 måneder, kan man diskutere, men der var mange ting, der gik så hurtigt for mig, at det måske var okay, der kom et stop. Det var ikke nemt. 

- Både kampen om at komme tilbage og at komme op på sit topniveau igen er lige så svært – også mentalt. Det tager tid, og det var noget, jeg skulle synke ind.

Forinden skaden befandt hun sig i en periode, hvor alt gik op i en højere enhed. Oplevelserne stod i kø, og udviklingen gik stærkt.

– Det var en sjov periode. Det var VM, Champions League – der var mange gode ting fra min side, og det hele gik bare opad. Jeg var ikke helt klar over, hvor hurtigt det gik, og det kan både være godt og skidt.

Kontrasten fra medvind til total stilstand ramte hende hårdt. Men skaden åbnede også døren til et liv, hun ellers ikke havde haft tid til.

– Det tog hårdt på mig at stoppe, men det lærte mig også, at der var mange andre ting, jeg ikke havde prioriteret lige så meget. 

- Jeg har fået lov til at rejse og besøge min kæreste, som ikke bor i Danmark, og jeg har oplevet ting, som jeg ikke havde gjort, hvis jeg ikke havde sprunget korsbåndet.

Ugerne efter skaden var præget af chok, usikkerhed og en kæmpe mental omstilling. Fra et liv styret af træning, kost og kampplaner til ventetid, operation og genoptræning.

– De første uger skulle jeg bruge på at forstå, hvad der rigtigt var sket. Det var megasvært. Da jeg havde forstået, at det var det, der var sket – og at jeg skulle være ude et år – så kunne jeg mærke, at det skulle synkes ind. 

- Operation, genoptræning og mange ting, man skulle forholde sig til på en helt anden måde end træning, spise og kamp. Pludselig havde jeg frirum – og bekymringer i forhold til håndbolden.

I dag ser hun tilbage på perioden som mere end bare et langt skadesforløb. Den blev også en personlig dannelsesrejse.

– Ja, helt klart. Jeg har lært mange ting om mig selv og om min krop. Jeg er blevet mere moden og mere selvbevidst omkring, hvad jeg kan holde til og ikke holde til. 

- Jeg har helt bestemt lært noget af det. Det har også været godt for min krop at få mere fysik på – og forhåbentlig har det gavnet mit spil.

Ekspert Lars Rasmussen er dog også meget klar i mælet:

- Jeg giver Julie Scaglione 2-3 år, så er hun verdens bedste håndboldspiller, siger han.

Julie Scaglione er ikke bare tilbage – hun er tilbage med større indsigt, mere robusthed og en stærkere forståelse af sig selv. Skaden tog meget, men den gav også noget igen.