Krickau åbner døren for mulig forstærkning af tidligere GOG'er: "Det vil være en ganske fornuftig løsning"
Noget tyder på, at slovenske Nejc Cehte er på vej til Füchse Berlin.
Füchse Berlin jagter akut en ny bagspiller efter skaderne til Nils Lichtlein og Fabian Wiede – og nu peger meget på, at slovenske Nejc Cehte er blandt favoritkandidaterne.
Den 33-årige venstrehåndsspiller, der tidligere har imponeret i Bundesligaen og nu spiller i Champions League-klubben Eurofarm Pelister, får nemlig varme ord med på vejen fra cheftræner Nicolej Krickau.
Krickau og Cehte arbejdede desuden sammen i GOG og samarbejdet efterlod et stærkt indtryk,
"Jeg kan godt lide Nejc. Jeg havde ham også i GOG, og vi havde et rigtig godt samarbejde. Hvis det bliver en mulighed, ville det være en ganske fornuftig løsning," udtalte Krickau for nylig til Dyn.
Nejc Cehte nåede én sæson for GOG, som var i 2022-2023-sæsonen.