LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

V. Jensen

Flensburg-chef med klar besked før EHF-kamp: - vi skal præsentere os selv bedre

Flensburg-Handewitt har fået en fremragende start på dette års European League, og skal i aften forsøge at hente endnu en sejr

Flensburg-Handewitt skal allerede i aktion igen efter lørdagens smalle nederlag i Bundesligaen til SC Magdeburg, når de tirsdag aften får besøg af den rumænske klub AHC Potaissa Turda i EHF European League. 

Den nordtyske klub indtager for nuværende førstepladsen i det indledende gruppespil i European League efter de første tre kampe, og Flensburgs cheftræner Ales Pajovic kalder også opgøret mod rumænerne for en “must-win” kamp på klubbens hjemmeside. 

De to mandskaber har allerede mødt hinanden en enkelt gang tidligere, da Flensburg i sidste uge hentede en sikker sejr på 33-26 i Turda. Alligevel ønsker Pajovic mere fokus i aftenens opgør:

"Jeg vil gerne se mere fokus, vi skal præsentere os selv bedre."

Kampen fløjtes op 20.45, og kan ses på TV3 Sport. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder