LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Kroatisk landsholdsstjerne:Jeg kunne ikke forestille mig en bedre kamp at stoppe på landsholdet med

Det kroatiske ikon Domagoj Duvnjak spiller som bekendt sin sidste turnering for Kroatien og det bliver ikke meget større end at slutte med en VM-finale.

Den 36-årige kroatiske landsholdsstjerne debuterede ved VM i 2009 og er indehaver af rekorderne for flest spillede kampe og flest mål for sit land.

Nu glæder han sig over at slutte sin landsholdskarriere af med en medalje – og om det bliver til guld eller sølv finder vi ud af i aften.

”Jeg kunne ikke forestille mig en bedre kamp at stoppe på landsholdet med. Det er en utrolig følelse. Jeg er taknemmelig, lykkelig og stolt over, at vi har formået at spille os i finalen… Vi har haft en utrolig morale. Vi har nydt at spille i Zagreb, nu er vi her, min sidste turnering, min sidste kamp, og jeg er lykkelig for, at vi allerede har vundet en medalje”, siger Domagoj Duvnjak til TV 2 Sport.

VM-finalen mellem Danmark og Kroatien spilles i Unity Arena i Oslo og bliver fløjtet i gang klokken 18.00.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder