SC Magdeburg i “flow” efter storsejr over Stuttgart
SC Magdeburg fortsatte deres stærke sæsonstart med en sikker 32-23-sejr over TVB Stuttgart i Bundesligaens fjerde spillerunde. Efter kampen var både træner Bennet Wiegert og stregspiller Tim Zechel fulde af ros til holdets præstation.
”Jeg er meget tilfreds med min trup. Vi lykkedes med at stoppe Stuttgart igen og igen, afbryde deres spil og vinde de fleste dueller. Når du så ovenikøbet får de nødvendige redninger, har du en klar fordel,” sagde Wiegert.
Zechel, der selv scorede tre mål, fremhævede især holdets defensive indsats:
”Stort kompliment til forsvaret og målmændene. Det føltes som 400 nærkampe mod rigtig dygtige spillere, og drengene kæmpede i 60 minutter,” lød det.
Han pegede også på, at grundlaget blev lagt i forberedelserne:
”Alle, der kender Benno, ved hvor fokuseret han er i videoanalysen. Vi havde virkelig lange møder, hvor vi forberedte os på alle detaljer.”
For Zechel er Magdeburgs succes et udtryk for kontinuitet:
”Vi har taget lidt af momentum fra sidste sæson med os. Vi er i et vist flow – og det rider vi videre på.” Det skriver Handball-World.