LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

Skjern tabte i Holstebro: "Vi forærede dem for meget"

Søndag aften måtte Skjern Håndbold se sig besejret af TTH Holstebro i Gråkjær Arena efter en meget utilfredsstillende indsats på banen.

Hjemmeholdet fra Holstebro trak det længste strå i opgøret, hvor Skjern aldrig for alvor fik fat. Efter kampen lagde cheftræner Mathias Madsen ikke skjul på sin utilfredshed med holdets præstation.

“Jeg er mega skuffet. Jeg synes, at vi leverede en virkelig, virkelig dårlig kamp,” udtaler cheftræneren på Skjern Håndbolds hjemmeside.

Ifølge Madsen var det især de mange tekniske fejl, der blev afgørende for kampens udfald:

“Den måde, vi forærer dem deres mål i første halvleg, det var virkelig skræmmende. Vores tekniske niveau var under alt kritik, og det kostede os dyrt,” fortsætter Mathias Madsen på skjernhaandbold.dk.

På trods af, at defensiven fungerede for de grønblusede i starten af kampen, fik Skjern aldrig kontakt. 

Skjern Håndbold har indtil videre kun fået to point af seks mulige i Bambuni Herreligaen, hvor de aktuelt ligger på en 7.-plads. På søndag d. 21. september tager de imod Aalborg Håndbold. Kampen fløjtes i gang kl. 20:00.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder