Magdeburg overvejer erstatning for langtidsskadet profil
Musche, der indtil sin skade var Magdeburgs topscorer, ventes først tilbage på banen i februar 2026. Han har en afgørende rolle både som målscorer og leder, og det gør situationen særligt svær for klubben.
“Matthias' fravær rammer os hårdt. Han var vores bedste målscorer i denne sæson og havde også en vigtig lederrolle på holdet. At finde en erstatning for ham resten af året bliver virkelig svært,” siger Bennet Wiegert til handball-world.com.
Indtil videre har den 19-årige Pablo Lange fra klubbens egen ungdomstrup fået chancen, men klubben står stadig med en udfordring frem mod den nye sæson.
“Med Lukas Mertens har vi allerede en tysk landsholdsspiller, som også har en høj belastning. Derfor vil vi internt drøfte situationen grundigt og finde ud af, om vi kan finde en løsning, der både passer sportsligt og økonomisk, eller om vi kan løse det med egne unge spillere,” forklarer Bennet Wiegert.
I sidste uge blev norske Sebastian Barthold sat i forbindelse med klubben. Han forlader Aalborg Håndbold denne sommer efter otte sæsoner.