LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeppe Nielsen

Magdeburg-træner forud for Berlin-kamp: "Mathias Gidsel skiller sig ud"

SC Magdeburg står over for en afgørende kamp i Bundesligaen, når de fredag aften møder Füchse Berlin i et direkte opgør i toppen af tabellen.

For cheftræner Bennet Wiegert handler kampen ikke kun om point, men også om momentum i mesterskabskampen.

"Point i sådan et opgør er mere end bare tal i stillingen," siger Wiegert ifølge Stern.de og understreger, at det bliver svært at hente tabte point senere på sæsonen. Magdeburg ligger i øjeblikket på sjettepladsen, men har tre kampe færre end både Berlin og topholdet Melsungen.

SC Magdeburg får landsholdsspiller Philipp Weber tilbage i truppen, men må stadig undvære anfører Christian O’Sullivan, der netop er begyndt at genoptræne efter sin skade. Det er endnu uvist, om Omar Ingi Magnusson og Gisli Kristjansson bliver klar til kampen.

Wiegert har stor respekt for Berlin, som han mener har udviklet sig markant de seneste år. "De spiller stabilt i toppen og kæmper altid om titler. Mathias Gidsel skiller sig ud, men også spillere som Nils Lichtlein og Tim Freihöfer har taget store skridt," siger han videre ifølge Stern.de.

Kampen fløjtes i gang på fredag d.21.03 kl.19:00.

 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder