LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Direkte oprykning for øje for ny KIF-træner

KIF Kolding er rykket ned i 1. division, men ambitionerne er klare – og det samme er cheftrænerens kurs.

Anders Eggert har haft sin første officielle arbejdsdag som cheftræner i den traditionsrige klub, og selvom han er ny i rollen, er målsætningen ikke til at tage fejl af.

"Mit mål er at rykke direkte op. Vi kommer for at vinde hver gang. Er det så en katastrofe eller en fiasko, hvis vi ikke rykker direkte op? Nej, det er det ikke, men det er en skuffelse," siger Eggert til JydskeVestkysten.

Efter sidste sæsons nedrykning er der sat en tyk streg under genrejsning i Kolding. For Eggert handler det ikke bare om at spille med i toppen – han vil tilbage til Herreligaen hurtigst muligt.

"Vi skal op og spille med om oprykning," fastslår han.

Eggert har tidligere været assistenttræner i både KIF og Flensburg-Handewitt, men nu står han for første gang med det fulde ansvar. Rollen som cheftræner er ny, men han føler sig godt forberedt – og ikke mindst klar.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder