Målet er klart: Ny KIF-profil vil spille holdet i ligaen
KIF Kolding har netop startet træningen op til den kommende sæson i 1. division. Cornelius Kragh er en af de nye spillere på holdet.
Den 30-årige bagspiller har skrevet under på en kontrakt med KIF efter tre år i den franske liga hos Dunkerque.
Med mange års erfaring fra flere danske liga-klubber som Nordsjælland, Skanderborg, Skjern og Fredericia HK, er Kragh vant til at spille på højt niveau.
Selvom KIF nu skal spille i 1. division, ændrer det ikke hans ambitioner:
”Mit mål er selvfølgelig at være med til at få Kolding tilbage i ligaen. Alle de ting, der sker rundt om klubben ser rigtig fornuftige ud. Det er en sund klub. Der er styr på faciliteterne. Opbakningen er der, og klubben har en stor historie. Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang, og jeg tror på, at vi får et rigtig godt hold,” siger Kragh til klubbens hjemmeside.