LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Mathias Gidsel igen nomineret til titlen som VERDENS BEDSTE!!

Den danske landsholdsstjerne er udvalgt af det Internationale Håndboldforbund.

Pressemeddelse fra DanskHåndbold:

Ved EM i Tyskland blev han delt topscorer og kåret som turneringens bedste højre back. Til OL satte han ny scoringsrekord og blev kåret som MVP, den mest værdifulde spiller.

Der er ingen tvivl om, hvilket aftryk Mathias Gidsel igen satte på de største håndboldmesterskaber sidste år. Derfor er han også blandt de tre nominerede til prisen som IHF World Player of the Year 2024. Det har Det Internationale Håndboldforbund netop offentliggjort.

De øvrige to nominerede er den tyske målmand Andreas Wolff og den spanske højre back Alex Dujshebaev. Og at Mathias Gidsel igen er på listen, kommer bestemt ikke bag på landstræner Nikolaj Jacobsen.

- Det er fuldt fortjent, at han igen er med i kapløbet om prisen. Og jeg vil også gå så langt som til at sige, at det ville overraske mig, hvis ikke han vinder. Det har han i hvert fald fortjent, som han har spillet, siger han.

Mathias Gidsel blev også kåret som verdens bedste i 2023, og hvis han vinder prisen igen, er det faktisk kun anden gang i historien, at en mandlig spiller løber med titlen to gange i træk. Den første var Niklas Landin med kåringer i 2019 og 2021 (prisen blev ikke uddelt i 2020).

Hvem der denne gang bliver udråbt som verdens bedste, afgøres ved en afstemning blandt de landstrænere, der var med til OL, af IHF’s egen Commission of Coaching and Methods samt ved en fanafstemning.

Afstemningen løber fra fredag den 7. marts klokken 12.00 til mandag den 24. marts klokken 23.59 og vil kunne findes på IHF's hjemmeside.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder