LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Mathias Gidsel uden månedspris trods rekordmålhøst

Mathias Gidsel har leveret en enestående sæson for Füchse Berlin og sat ny Bundesliga-rekord med hele 265 scoringer før sidste spillerunde – det højeste antal mål nogensinde i en sæson uden at tage straffekast.

Alligevel har den danske stjerne endnu ikke formået at blive kåret til månedens spiller i Bundesligaen. I maj måned blev Gidsel igen nummer to i afstemningen, denne gang slået af landsmanden Magnus Saugstrup fra SC Magdeburg.

På trods af sine imponerende præstationer gennem hele sæsonen, har fansene altså endnu ikke peget på Gidsel som ligaens bedste spiller i en enkelt måned.

Muligheden for at krone sæsonen med den største triumf er dog stadig inden for rækkevidde, da Füchse Berlin i sidste spillerunde kan sikre sig klubbens første Bundesliga-titel nogensinde. Her skal Gidsel og holdkammeraterne blot hente ét point mod Rhein-Neckar Löwen for at tage mesterskabet foran netop Magdeburg.

Her er oversigten over månedens spiller i Bundesligaen for sæsonen 2024/25:

  • September 2024: Justus Fischer
  • Oktober 2024: Justus Fischer
  • November 2024: Justus Fischer
  • December 2024: Marko Grgic
  • Februar 2025: Marko Grgic
  • Marts 2025: Miro Schluroff
  • April 2025: Magnus Saugstrup
  • Maj 2025: Magnus Saugstrup

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder