Niklas Landin skuffet efter semifinale-sejr
28-23
Sådan endte søndagens semifinale-kamp mellem Aalborg Håndbold og TTH Holstebro i Aalborg.
Den tidligere landsholdsprofil Niklas Landin spillede en pragtkamp med en redningsprocent på hele 46,3. På trods af sejren er Landin stadigvæk skuffet over Aalborg's indsats i 2. halveg.
“Den kunne nok være bedre. Vi spiller uafgjort i anden halvleg. Følelsen er nok, at vi har tabt anden halvleg. I sidste ende var det jo en sejr, der var det vigtigste, men det er lidt for dårligt, vi ikke får lukket den. Vi fører 19-10 og har fuldstændig kontrol, men så må man også bare tage hatten af for Sander, der står nede i det andet mål. Han står helt fantastisk” siger Niklas Landin til TV2 Sport.
TTH Holstebro har stadigvæk en chance for at nå DM-finalen med en sejr over Aalborg Håndbold i den anden semifinale-kamp. Returopgøret finder sted i Gråkjær Arena i Holstebro onsdag aften klokken 20.30.