Mikkelsen: Derfor skal København have nye ejere
Mandag kom det frem, at Kim Mikkelsen ikke skal være eneejer i København Håndbold fremover. Klubejeren forklarer nu hvorfor.
Kim Mikkelsen stiftede København Håndbold i 2013, og siden da har han været klubbens ejer. Nu skal ejerskabet fordeles ud på flere personer.
- Nu har jeg båret klubben praktisk og økonomisk i 12 år. Når det er en sport, så er du nødt til at være tilstede meget mere. Jeg tror, jeg har har set to ud af vores ni kampe i år, og den ene kamp faldt på en dag, hvor jeg havde møder i København, siger Mikkelsen i en video på sports.tv2.dk.
Sportsligt går det ganske godt for København Håndbold, som indtager en fjerdeplads i Kvindeligaen.