LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Norsk stjerne kan være på vej til europæiske giganter

Kolstads profil Simen Lyse lægger ikke skjul på, at fremtiden kan byde på et skifte væk fra Trondheim.

Ifølge norsk TV 2 har den 25-årige bagspiller været i dialog med flere europæiske topklubber – blandt andet nævnes Barcelona, Paris og Füchse Berlin som bejlere.

"Man har været så heldig, at man har fået talt med nogle. At det er store klubber, som er interesserede, er utrolig fedt. Det er det, man drømmer om – at de bedste klubber skal være på tråden. Det viser bare, at du gør noget rigtigt," siger Lyse til TV 2.

Han afviser dog, at han allerede føler sig vokset ud af Kolstad, som han har repræsenteret siden 2018.

"Jeg trives utrolig godt her og tror, du skal lede længe efter et så stærkt sammenhold som det, vi har i dette hold. Men man har jo måske en dag lyst til at prøve noget andet," erkender Lyse.

Kolstad-stjernen har kontrakt frem til 2027, men han lægger ikke skjul på, at dette kan blive familiens sidste sæson i Norge.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder