NFH-stregspiller har fremtiden på plads
NFH er glade for at kunne meddele, at Caroline Aar har valgt at forlænge sin kontrakt med klubben.
Den nye aftale løber frem til 30. juni 2027 og markerer en fortsat dedikation fra både spiller og klub til at bygge videre på de gode resultater.
Bestyrelsesmedlem Søren Jakobsen udtaler i en pressemeddelse:
”Caroline er en kæmpe fighter på banen og har gennemgået en imponerende udvikling i sin tid hos NFH. Vi ser frem til at følge hendes fortsatte rejse og er sikre på, at hun vil spille en vigtig rolle for holdet i de kommende sæsoner.”
Caroline Aar er også begejstret for forlængelsen og udtaler:
”Jeg er utrolig glad for at være en del af NFH og ser frem til at fortsætte her. Jeg kommer til at vise attitude på banen, og min krop føles frisk. Jeg er klar til at udvikle mig endnu mere som spiller og bidrage til holdets succes.”
Forlængelsen af Caroline Aar’s kontrakt er et vigtigt skridt i klubbens ambition om at styrke truppen.