Nikolaj Jacobsen imponeret over de danske debutanter
Det var ikke et fuldt dansk landshold, der stillede op uden store profiler som Simon Pytlick, Magnus Saugstrup og Mathias Gidsel. I stedet blev der plads til Marinus Munk, Frederik Bo Andersen, Mads Hoxer og fire debutanter, der alle gjorde god figur på banen.
Efter kun to træninger sammen spillede det danske landshold flot håndbold og de norske herrer, der også stillede op uden profiler som Sander Sagosen og Tobias Grøndal, fik ikke et ben til jorden.
Nikolaj Jacobsen var meget til freds med sit hold efter kampen:
“Jeg synes virkelig, at det er en imponerende indsats af spillerne. De går ind – og der er en masse nye mennesker – og spiller god håndbold og får sat det virkelig godt sammen,” sagde den danske landstræner til TV2 Sport efter kampen og fortsatte:
“At vi offensivt kan spille med den timing og ramme tingene så godt, og at alle de nye glider så godt ind i tingene – godt understøttet af de få rutinerede, der er med ... ja, jeg synes faktisk, at det er en imponerende indsats på udebane mod Norge.”
De fire debutanter, Thomas Damgaard, Tobias Nielsen, Martin Bisgaard og Marcus Midtgaard, spillede alle en flot kamp, hvor de fik chancen for at få vist sig frem. Den danske landstræner har forud for samlingen udtalt, at de ikke nødvendigvis spiller sig på holdet nu, da mange store profiler sidder over, men ingen af dem fik vist spillet sig af.
Herrelandsholdet spiller næste kamp på søndag kl. 16, hvor modstanderen er Sverige.