LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Norsk kommentator om ydmygelsen: Det her gør ondt

Norge blev kørt fuldstændigt over, da Danmark onsdag aften vandt med hele 39-26 i Stavanger. Det var en af de største danske sejre over Norge i nyere tid – og endda med et mandskab uden mange af de største profiler.

TV 2 Norges erfarne håndboldkommentator Harald Bredeli kalder præstationen for skuffende og peger på, at det ikke var mod Danmarks A-hold, nordmændene faldt sammen imod.

– Vi slider kolossalt mod Danmark B. Jeg er ikke chokeret, men det er skuffende, siger han til TV 2 Norge.

Danmark førte 18-10 ved pausen og udbyggede blot føringen i anden halvleg, mens Norge aldrig fik fat – hverken defensivt eller offensivt. Kampen blev et realitetstjek for det norske hold, der siden EM i 2020 har haft svært ved at ramme topniveau.

Norge møder Østrig søndag i sidste kamp i EHF Euro Cup, mens Danmark krydser klinger med Sverige.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder