Nye ledere valgt i Forum Club Handball
Forum Club Handball (FCH) er en organisation, der repræsenterer de bedste europæiske håndboldklubber. FCH fungerer som talerør for de europæiske topklubber og har indgået et formelt samarbejde med EHF gennem et "Memorandum of Understanding", som blandt andet sikrer klubberne indflydelse i EHF’s beslutningsorganer. Danske Jan Larsen fra Aalborg Håndbold sidder blandt andre i bestyrelsen.
Generalforsamlingen i Köln i forbindelse med weekendens Final4 samlede 58 klubber fra 28 nationer. EHF's øverste ledelse deltog også, herunder præsident Michael Wiederer. Dette viser, at samarbejdet mellem EHF og FCH er tæt.
Spanske Xavier O’Callaghan, tidligere landsholdsspiller og nuværende manager i FC Barcelona, blev valgt som ny præsident for FCH. Som næstformænd blev Dierk Schmäschke fra SG Flensburg-Handewitt og Peter Leutwyler fra Kadetten Schaffhausen valgt. Leutwyler får desuden sæde i EHFM Men’s Club Board, sammen med Janos Szabo (Veszprem) og Torsten Storm (THW Kiel).
Efter weekendens generalforsamling ser FCH-ledelsen nu således ud:
- Præsident: Xavier O’Callaghan (FC Barcelona, Spanien)
- Næstformand: Dierk Schmäschke (SG Flensburg-Handewitt, Tyskland)
- Næstformand: Peter Leutwyler (Kadetten Schaffhausen, Schweiz)
- Næstformand uden for Europa: Shkumbin Mustafa (New York TH, USA)
Bestyrelsesmedlemmer:
- Torsten Storm (THW Kiel, Tyskland)
- Thierry Omeyer (Paris Saint-Germain, Frankrig)
- Janos Szabo (One Veszprem HC, Ungarn)
- Jan Larsen (Aalborg Håndbold, Danmark)
- Vedran Supukovic (RK Zagreb, Kroatien)
- Gurutz Aguinagalde (Bidasoa Irun, Spanien)
- Jonathan Stenbäcken (IK Sävehof, Sverige)
- Statis Papachartofilis (AEK Athen, Grækenland)
- Stan Belinski (Manchester HC, Storbritannien)