LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Få overblikket: Disse spillere har kontraktudløb med Aalborg

Sæsonen er kun fem runder inde i Herreligaen, men allerede nu begynder rygter og klubskifte at fylde i medierne. Derfor giver vi et overblik over, hvordan kontraktsituationen ser ud i Aalborg Håndbold.

å papiret har klubben styr på størstedelen af truppen til næste sæson. Ingen af klubbens keepere, bagspillere eller stregspillere har kontraktudløb til sommer, hvilket betyder, at disse positioner – med mindre der sker en ophævelse eller et køb – er på plads.

Det ser anderledes ud på fløjen, hvor både Buster Juul og Kristian Bjørnsen har kontraktudløb. Her skal man dog huske, at Aalborg allerede har Tobias Nielsen på kontrakt, men han er udlejet til HØJ Elite i denne sæson. Det må derfor forventes, at Nielsen vender tilbage og skal bære Aalborg-trøjen næste sæson.

Med Buster Juul peger det i retning af en afsked, da Aalborg allerede er sat i forbindelse med den unge venstrefløjsprofil Magnus Norlyk fra Mors-Thy. Klubben ser derfor ud til at være på jagt efter en ny venstrefløj til næste sæson.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder