LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

Papsenge og ingen aircondition - klimavenligt OL har skabt bekymring

Om få dage starter det mest klimavenlige OL i historien, hvilket har medført nogle lidt utraditionelle tiltag i OL-byen.

For at reducere klimaaftrykket har arrangørerne indbygget et særligt kølesystem i både vægge og gulve, hvilket kan give nogle udfordringer i forhold til temperaturerne på værelserne. Og da OL jo afvikles i Paris i sommermånederne, har der været lidt bekymring forbundet med de ellers hensigtsmæssige tiltag i klima-øjemed. Varmen kan give udfordringer med søvnen og søvnen er yderst vigtig, for at der kan præsteres på højeste niveau. 

Derfor har DIF og Team Danmark sørget for airconditions til de danske atleter, der kan tage dem i brug, hvis det bliver nødvendigt. 

Udover det indbyggede kølesystem, er madrasserne lavet af genanvendeligt materiale, som blandt andet fiskenet. Netop madrasserne har også betydning for kvaliteten af søvnen og derfor var de danske håndboldkvinder en smule bekymrede før indtjekningen:

“Jeg havde forestillet mig det værste med papsenge og papirtynde vægge, men indtil videre er jeg positivt overrasket. Man kan vende madrassen, det synes jeg er smart, så du kan selv beslutte, om den skal være ekstra hård eller blød,” fortæller Sarah Iversen til TV2 Sport.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder