Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Ditte Hansen

Kristensen efter pragtkamp: Jeg havde en god følelse med ind til anden halvleg

Søndag eftermiddag stod det danske kvindelandshold overfor Tyskland i deres sidste kamp ved Golden League

Det var på mange måder overbevisende det, som de danske OL-bronzevindere præsterede i søndagens kamp mod Tyskland.

Med en stærk første halvleg, hvor særligt defensiven var en komplet forvandling fra torsdagens kamp, opbyggede danskerne en føring på hele 6-17 til pause.

Den høje kvalitet fra første halvleg blev ført videre ind i anden, og med en klasse præstation fra Anna Kristensen med 18 redninger i målet, sikrede danskerne en solid 15-målssejr. 

Kampens store spiller, Anna Kristensen, var også ganske tilfreds efter kampen, hvor hun særligt sender ros til en stærk dansk defensiv,

"Det var sjovt at spille i dag, og jeg synes vi dækkede super godt op. Det gjorde det i hvert fald - især i første halvleg - nemt for mig at stå på mål, og så havde jeg en god følelse med ind til anden halvleg.”

Golden League afslutter søndag aften med opgøret mellem Norge og Holland. Kampen fløjtes igang kl. 18.15.
 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER