Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Mona Larsen

Peter Schmeichel blev inspireret af dansk håndboldstjerne!

Normalt har fodbold og håndbold ikke så meget med hinanden at gøre – men mange atleter bliver inspireret på kryds og tværs i de forskellige sportsgrene.

I flere årtier vogtede han målet – både for det danske landshold men også for specielt Manchester United. Den 60-årige tidligere fodboldspiller, Peter Schmeichel medvirkede i den engelske podcast “Stik to Football”, som laves af Gary Neville, Roy Keane, Jamie Carragher und Jill Scott. Og da snakken faldt på, hvem der inspirerer den danske målmand, måtte alle kigge lidt uforstående.

Niklas Landin er for de fleste danskere og alle håndboldinteresserede et kendt navn. Men indenfor fodboldensverden er han måske ikke så bekendt – og slet ikke i England. Håndbold er ikke nogen kendt sportart i England, men Schmeichel kunne fortælle, at han som ung, havde spillet både håndbold og fodbold – fodbold om sommeren og håndbold om vinteren. Her kunne han forklare sin fascination af målmænd – især håndboldmålmænd, og deres reaktion. “Jeg elsker at se målmændene. Det er en kunstform. Vores målmand er lige gået på pension, Niklas Landin, han er to meter høj og så kan han på et splitsekund få sit ben helt heroppe (peger på hovedet, red.). Det ser vanvittigt ud, det er fantastisk. De er de bedste, jeg har set i mit liv,” siger Schmeichel, mens især Roy Keane ser forbavset ud.

Podcasten (som egentlig er en video) med Peter Schmeichel er virkelig interessant – ca. 26 minutter inde i podcasten fortæller han om hans korte håndboldkarriere og inspirationen af håndboldmålmænd. Podcasten er på engelsk, men meget forståelig.
 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER