LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

V. Jensen

Füchse Berlins sportsdirektør: "I dag så vi igen den ekstra klasse fra Mathias Gidsel"

Füchse Berlin stod overfor en svær opgave da de tidligere i dag på hjemmebane tog imod et stærkt Hamburg mandskab, som tidligere på sæsonen har voldt flere af de andre tophold problemer

Füchse Berlin generobrede førstepladsen i Bundesligaen efter en hjemmebanesejr mod Hamburg i en fuldstændig fyldt Max-Schmeling-Halle.

Hjemmeholdet fik en positiv start på opgøret, og da målene fløj ind om ørene på gæsternes norske keeper Robin Haug, var det altså ikke til at se, at Berlin var uden deres sædvanlige playmaker, Niels Licthlein.

Men på trods af den gode offensive start havde hjemmeholdet selv svært ved at styre modstanderens dygtige bagspillere, hvilket resulterede i, at Max Darj og Mijajlo Marsenić to gange hver i løbet af første halvleg pga. udvisninger måtte se til fra bænken.

“Hamburg er en ubehagelig modstander. Holdet bevægede sig i meget tempo i dag og havde en masse dynamik fra bagspillerne. Det gav os problemer, hvilket betød, at vi fik udvisningerne.” udtaler Berlins sportsdirektør Stefan Kretzschmar på klubbens hjemmeside.  

Det var dog ikke et hjemmehold, som på trods af de mange udvisninger, havde intentioner om at sænke tempoet i kampen, og med verdensstjernen Mathias Gidsel i hopla, kunne hjemmeholdet tage en sejr på 40-35. 
Gidsel blev noteret for 11 scoringer i opgøret, og viste, hvorfor han for andet år i træk, er blev kåret til verdens bedste håndboldspiller. 

Også sportsdirektøren Stefan Kretzschmar var godt tilfreds med den danske stjernes præstation, og sender samtidig rosende ord afsted til den unge tyske keeper Lasse Ludwig: 

“I dag så vi igen den ekstra klasse fra Mathias Gidsel, som ethvert forsvar i verden har problemer med. Jeg er glad for præstationen af ​​Lasse Ludwig, som har udført sine opgaver. Point mod Hamburg er alt andet end en selvfølge.”

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder