Storhamar-træner før skæbnekamp mod Odense: Det var en brutal første kamp
Danskerne sikrede sig et solidt udgangspunkt før returen.
Odense Håndbold tog et stort skridt mod EHF Champions League-kvartfinalerne med en 33-20-sejr over norske Storhamar Handball Elite.
Storhamar var på hælene fra start og formåede aldrig at matche Odenses niveau. Der er derfor flere ting nordmændene skal forsøge at gøre bedre før søndagens andet opgør,
"Det var en brutal første kamp mod et meget stærkt håndboldhold. Vi havde slet ingen chance mod dem. Nu tager vi til Danmark for at gøre det bedre. Vi vil fokusere på nogle vigtige elementer, som vi kan tage med os til den sidste del af sæsonen i ligaen," udtaler Storhamar-cheftræner Kenneth Gabrielsen til EHFs hjemmeside.
Vinderen af opgøret møder FTC-Rail Cargo Hungaria i kvartfinalen.
Søndagens opgør fløjtes i gang kl. 16.00.