Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Ditte Hansen

REHH-cheftræner: Achilleshælen for holdet er fortsat de brændte chancer

Sydvestjyderne må nøjes med ét point på udebane efter tæt opgør mod Mors-Thy Håndbold, der ender helt lige.

Ribe-Esbjerg HH sikrede sig lørdag ét point, da holdet spillede uafgjort (29-29) mod Mors-Thy Håndbold i en tæt kamp. 

Første halvleg forløb som planlagt for Ribe-Esbjerg, hvor forsvaret var velorganiseret, og målvogter Niklas Kraft leverede flere flotte redninger.

I anden halvleg mister vestjyderne dog deres forspring på måltavlen, selvom de undervejs var foran med seks mål. Cheftræner Holm peger især på de mange brændte chancer som en afgørende faktor,

"Achilleshælen for holdet er fortsat de brændte chancer. Vi producerer mange scoringsmuligheder, men brænder for mange. Desværre også kampens sidste skud, som vi sender uheldigt på stolpen. Vi slider lidt for hårdt i det offensive med at få det hele omsat.", udtaler træner Jesper Holm til klubbens hjemmeside.

REHH spiller næste kamp den 25. oktober, hvor Bjerringbro-Silkeborg Håndbold gæster Ribe Fritidscenter. Kampen spilles kl. 18.30.
 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER