Ringsted-profil: Det, jeg frygter allermest, er deres gejst og deres vilje til at slås
TMS Ringsted står over for en udfordrende, men afgørende kamp mod Grindsted GIF.
Torsdag aften venter en vigtig test for TMS Ringsted, der gæster Grindsted GIF. Selvom Grindsted ligger sidst i tabellen, har de vist sig som en svær modstander for flere hold.
Efter to skuffende kampe mod Nordsjælland Håndbold og Ribe-Esbjerg er TMS pressede i jagten på slutspillet. Stregspiller Anders Agger ser frem mod kampen og understreger, at intet bliver let:
“Det er et hold, vi skal slå. Men ikke sagt at det bliver nogen nem kamp, for de kommer med ligaens bedste udstråling og ligaens bedste fight. Så det bliver bestemt ikke nogen nem kamp," siger han til klubbens hjemmeside, og tilføjer
“Jeg vil sige, at dét, jeg frygter allermest, er deres gejst og deres vilje til at slås.”
Kampen i Lyng-Hallen fløjtes igang kl. 19:30.