LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

V. Jensen

KIF slutter samarbejdet med Lars Christiansen

Den danske traditionsklub har haft en svær sæson, og nu siger de også snart farvel til sportschefen Lars Christiansen

Lars Christiansen er i øjeblikket ansat som sportschef i KIF, men om blot få måneder står den tidligere landsholdsspiller uden arbejdsgiver. 

Beslutningen om at stoppe samarbejdet kommer af den simple grund, at der simpelthen ikke er økonomi til fortsat at have en sportschef ansat i klubben.

“Vi er desværre i den situation, at vi af strategiske og økonomiske årsager er nødt til at tilpasse vores organisation og har valgt at nedlægge vores sportschefsstilling. Dermed stopper Lars om nogle måneder” fortæller KIF direktør Christian Hjermind til TV2 Sport. 

KIF opfordrede derudover tidligere på året flere af deres spillere om at finde nye arbejdsgivere, da de vurderede at truppen var alt for stor, hvilket også har været med til at presse klubben økonomisk.

Der er ingen tvivl om, at klubben har haft en svær sæson, hvor man i øjeblikket ligger på den næstsidste plads i håndboldligaen. 
Derfor står den traditionsrige klub i en situation, hvor de om få kampe kan stå som den direkte nedrykker til 1. division. 

“Det er selvfølgelig ærgerligt, men jeg er helt afklaret med det og forstår også godt baggrunden for klubbens beslutning” udtaler Lars Christiansen selv til TV2 Sport på baggrund af KIF's beslutning om at nedlægge hans stilling. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder