Flensburg bekræfter slem skade til Simon Pytlick
Den danske landsholdsspiller blev skadet i gårsdagens European League kamp mod Fenix Toulouse. Nu er dommen faldet
I slutningen af European League opgøret mellem SG Flensburg-Handewitt og Fenix Toulouse blev den danske landsholdsspiller Simon Pytlick skadet, og måtte forlade banen i smerter.
Den danske stjerne sad kort tid på bænken, før han altså måtte forlade hallen og ud i omklædningsrummet.
Nu kan Flensburg-Handewitt bekræfte på deres facebook side, at den danske bagspiller skal opereres.
Pytlick har brækket højre underarm, og er derfor nødsaget til at gennemgå en operation. Hvor lang tid den danske landsholdsspiller er ude, er fortsat uvist.
“At vi skal undvære Simon i vores nuværende situation er et hårdt slag for os” udtaler Flensburg-direktøren Holger Glandorf på klubbens hjemmeside.