LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Ronnie Nicolaisen bliver ny målmandstræner i Ribe-Esbjerg HH

30-årige Ronnie Nicolaisen stopper alt for tidligt karrieren som målmand med sæsonens udgang. Det sker efter nogle sæsoner i REHH, der desværre har været præget af alvorlige skader, der har holdt Ronnie uden for holdet i lange perioder. Men sportschef og fg. cheftræner Jesper Holm oplever, at Ronnie har vist sig som en stor gevinst for holdet uden for banen:

Ronnie har med stort engagement støttet og hjulpet vores målmænd Niklas Kraft og Ágúst Björgvinsson. Han har vist sig som en dygtig analytiker – og vi ser i Ronnie et trænertalent, som vi gerne vil knytte til REHH fortsat. Vi vil med Ronnie få en målmandstræner, der følger målmændene i dagligdagens træning og i kampene. Det har vi savnet!”

Ronnie Nicolaisen slog til, da muligheden for til dels at træne ligamålmændene og til dels at træne målmændene i Ribe HK, opstod – af flere grunde:

”Jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med så utroligt dygtige keepere på ligaholdet. Det er to fyre, som jeg kender - på et hold præget af sammenhold og en meget positiv stemning. Det er ny rolle på holdet, som jeg glæder mig til at prøve af. Det vil også udfordre min egen evne til at udvikle nye kompetencer.

Derudover får jeg også mulighed for at træne nogle unge, dygtige keepere i Ribe - og jeg glæder mig til at følge op og være en del af deres udvikling.”
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder