Aalborg henter Sander Sagosen med øjeblikkelig virkning!
Aalborg Håndbold har sikret sig den norske stjernespiller Sander Sagosen fra Kolstad Håndball. Ifølge det svenske medie, Aftonbladet, hvilket også bekræftes af TV 2 Sport, er handlen nu en realitet, og Sagosen er officielt en del af Aalborg-truppen fra dags dato.
Spekulationer om en mulig genforening mellem Sagosen og Aalborg har floreret længe. Han var en del af klubben fra 2014 til 2017, før han fortsatte sin karriere hos Paris Saint-Germain og senere THW Kiel.
Den norske profil kan få sin debut allerede på lørdag, hvor Aalborg møder Sønderjyske i Final4. Skiftet sker på baggrund af en skadessituation i Aalborg Håndbold, hvor venstrebacken Lukas Nilsson er ude med en skade, mens bagspilleren Miguel Martins er suspenderet på grund af den igangværende dopingsag.
Sagosen kan ifølge Aftonbladet allerede komme i kamp til denne weekends Final 4, hvor Aalborg i første kamp møder Sønderjyske.