LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Sønderjyske-cheftræner: “Jeg er enormt frustreret, skuffet og ked af den præstation"

De lyseblå måtte se sig slået med 10 mål, da Fredericia HK onsdag aften gæstede Skansen.

Sønderjyske Herrehåndbold fik en hård aften hjemme i Skansen, hvor gæsterne fra Fredericia Håndboldklub tog en klar 28-38-sejr. De lyseblå havde ifølge klubbens hjemmeside svært ved at finde rytmen, mens udeholdet straffede fejlene effektivt og satte sig tidligt på opgøret.

Cheftræner Rasmus Vandbæk lagde efter kampen ikke skjul på sin skuffelse,

“Jeg er enormt frustreret, skuffet og ked af den præstation, vi leverer foran en næsten fyldt Skansen," udtaler Vandbæk til klubbens hjemmeside efter kampen, og uddyber, 

“Vi evner ikke at overholde de aftaler, vi har lavet – hverken defensivt eller offensivt – og vi mangler koncentration i vores afslutninger og kontrafase, som ellers har været vores styrke i sæsonen,” fortæller cheftræneren. 

Allerede lørdag venter næste opgave for sønderjyderne, der møder Nordsjælland Håndbold med kampstart kl. 16.00.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder