Ikast henter afløser for Sarah Iversen med øjeblikkelig virkning
Den norske landsholdsspiller Ane Cecilie Høgseth (23) forlader Storhamar midt i sæsonen og udlejes til den danske topklub Ikast resten af sæsonen. Det bekræfter Storhamar i en pressemeddelelse.
Høgseth, der har spillet for Storhamar siden 2021, blev udeladt fra NM-finalen, hvilket ifølge TV2 Norge skyldtes utilfredshed med hendes kontraktsituation. Hun havde angiveligt signaleret, at hun ville underskrive en ny aftale med klubben, men ændrede siden mening og valgte Ikast.
Storhamar-træner Kenneth Gabrielsen udtrykker stor beklagelse over at miste Høgseth:
"Det er trist og vemodigt at miste Ane midt i sæsonen. Hun har været en bærende kraft i vores udvikling og har løftet sig til internationalt niveau. Vi ønsker hende alt det bedste i Danmark, udtaler han ifølge TV2 Norge.
Skiftet kommer, efter at Ikasts stregspiller Sarah Iversen tidligere på måneden pådrog sig en alvorlig knæskade under EM for Danmark. Med tilgangen af Høgseth får klubben en erfaren spiller med europæisk mesterskabstitel i bagagen.
Ane Cecilie Høgseth har ikke ønsket at kommentere skiftet, skriver TV2 Norge.
Kigger man nærmere på Ane Cecilie Høgseth stats kan man se at hun er utrolig stærk i forsvaret men ikke den store målscorer her er lidt stats på hende:
Navn: | Høgseth, Ane Cecilie |
Alder: | 23 |
Fødselssted: | Oslo |
Nationalitet: | Norge |
Højde: | 178 cm |
Karrierestatistik
Sæson | Mål | |
---|---|---|
EHF Champions League | 2024/25 | 13 |
EHF European League | 2023/24 | 23 |
EHF Champions League | 2022/23 | 23 |
EHF European League | 2021/22 | 21 |