LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Frederik Zacho

Tysk landstræner ser Danmark som stor favorit til VM-guld

De sidste 3 VM-slutrunder har de danske håndboldherrer fået guldmedaljer. Ifølge den tyske landstræner, Alfred Gíslason, vil det med stor sandsynlighed ske igen.

“Der er en trio i toppen. Danmark er foran de andre nationer, også uden Niklas Landin og Mikkel Hansen. Danskerne er de klare favoritter” lyder det fra den tyske landstræner, Alfred Gíslason, til den tyske avis Bild.dk.

Han ser 2 lande, udover Danmark, som ligger et stykke foran alle de andre nationer til de kommende VM:

 “Franskmændene må undvære den skadede Dika Mem, men jeg ser dem tilbage i front såvel som svenskerne. Bag dem er fire, fem, seks nationer, der kan irriterer denne trio. Vi er også en af dem.”

Den danske landstræner, Nikolaj Jacobsen, mener ligesom den tyske landstræner at Danmark er favoritter til at vinde slutrunden. Det fortælle han til DR Sport:

“Det vi sætter os som mål, det er at se, om vi ikke kan vinde for fjerde gang i træk. Der er heller ikke noget, der ikke taler for, at vi ikke skal sætte os det mål. Vi har lige haft en fantastisk sommer, hvor vi spillede noget af det bedste håndbold, jeg har været med til, og hvis vi gør det igen, så skal de andre virkelig være gode."

På samme linje som de to landstrænere vurdere landsholdsspilleren Rasmus Lauge også at Danmark har gode muligheder for at genvinde guldmedaljen. Det fortæller han til DR Sport:

“Mulighederne er gode. Det er en gruppe fantastiske mennesker. Og så kan man jo heller ikke pille ved den håndboldfaglighed, der er hos hver og en. Alle peger på os som storfavoritter. Det har vi gjort os fortjent til. Det har vi været gode til at leve i, og det er et kæmpe skulderklap. Vi mener bundalvorligt, at vi skal vinde alle de kampe, vi stiller op til.”

Slutrunden, der bliver spillet i Danmark, Norge og Kroatien, starter den 14. januar. Danmark spiller sin første kamp mod Tunisien den 14. januar klokken 20.30.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder