LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Storsejr til Silkeborg-Voel

Silkeborg-Voel fik masser af selvtillid med sig fra tirsdagens testkamp i Skanderborg.

Allerede ved pausen var gæsterne foran 21-9, og de slap ikke grebet i opgøret, der endte med en overlegen sejr på 40-21 over ligakonkurrenterne fra Skanderborg Håndbold.

Cheftræner Peter Schilling Laursen kunne efter kampen glæde sig over præstationen: 

“Det etablerede angrebsspil sad virkelig godt, og vi havde stor skarphed. Vi stod også godt i forsvaret,” siger han til Midtyllands Avis.

Sejren kom efter et nederlag i sidste uges test mod Viborg HK, og på fredag venter opstartens sidste testkamp, når Ringkøbing Håndbold gæster Voel Hallen. Herefter rettes blikket mod ligapremieren i næste uge, hvor Silkeborg-Voel skal en tur til Esbjerg for at møde en af sæsonens største guldfavoritter.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder