Svensk profil tror på medalje ved EM
Danmark mangler flere profiler ved denne EM-slutrunde, og hos Norge er tilfældet også, at der mangler flere af dem, der var med til at vinde OL-guld i sommer.
På det svenske hold ser det ud til, at der ikke er de store mangler i forhold til de vigtigste spillere på holdet, og det kan blive en fordel for dem.
Der er nemlig stor tro på egne evner i den svenske trup, og en af holdets profiler Jamina Roberts slår fast, at de selv tror på, at de har det, der skal til for at vinde en medalje.
- Det handler om at fordele kræfterne. Vi forventer som altid at nå så langt som muligt. Vi tror på, at vi har evnerne til at tage en medalje, men der skal meget til. Vi tænker ikke så meget på, hvad de andre har, og ikke har, siger Roberts til TV2 Sport.
Sverige skal spille deres første gruppekamp ved EM-slutrunden i aften, hvor deres modstander er Nordmakedonien.