Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Emilie Munkø Lindholdt

Tidligere GOG-profil om mødet med Paris Saint-Germain

På torsdag gæster Paris Saint-Germain den tyske hovedstad, når de to hovedstadsklubber skal møde hinanden i Champions League runde 6.

Når Paris Saint-Germain på torsdag går på banen i Berlin, vil det være med to gamle kendinge på holdet. Både Jacob Holm og Kent Robin Tønnesen har tidligere spillet i den grønne Füchse Berlin-trøje og netop én af dem rygtes nu tilbage til Berlin.

Hvis Füchse Berlin torsdag aften slår Paris Saint-Germain, vil begge hold have otte point i Champions League og de står dermed godt i forhold til den videre turnering. 

Den tidligere GOG-profil, Jerry Tollbring, glæder sig meget til de to klubbers første møde i en international turnering:

"Paris spiller en meget hurtig håndbold og er meget løbestærke. Med Luc Steins som playmaker skal vi være på vagt. Det er altid fantastisk at spille i Champions League, fordi man spiller mod de bedste hold i Europa. Jeg ser frem til kampen," fortæller Tollbring til Füchse Berlins hjemmeside. 

Jaron Siewert, cheftræner i Berlin, følger op:

“Det handler nu om at komme hurtigt videre fra sidste uges nederlag i Lissabon og Melsungen, hvor vi skal se på de kernepunkter, der ikke fungerede. Med Paris venter en verdensklub med meget stærke spillere, igen en direkte konkurrent til topplaceringerne. Vi vil gerne tilbage på vinderkursen.”

Udover Füchse Berlin vs. Paris Saint-Germain, der spilles på torsdag kl. 18:45, byder ugen også på mange andre spændende opgør i Champions League. Få det fulde overblik her.

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER