TTH Holstebro binder lokalt stortalent i tre år
TTH Holstebro har skrevet en treårig kontrakt med det 18-årige lokale stortalent Emil Hansen. Den unge spiller, som stadig aldersmæssigt tilhører U17-rækken, har allerede markeret sig stærkt på klubbens U19-hold og træner fast med ligatruppen, hvor han også har scoret sit første mål.
Emil Hansen har fået sin håndboldopvækst i Mejdal-Halgård og Tvis Håndbold, og i denne uge er han desuden udtaget til U19-VM med ungdomslandsholdet.
Assistenttræner Jacob Hessellund er begejstret for aftalen med Emil Hansen:
"Emil har et enormt blik for spillet og kan samtidig åbne op fra distancen," siger Hessellund til klubbens Facebook-side.