Tysk klub forlænger med stortalent
Den tyske bagspiller Miro Schluroff havde oprindeligt en kontrakt gældende med Gummersbach indtil sommeren 2026, men begge parter har nu valgt at sætte yderligere tre år på, så aftalen nu løber helt indtil 2029.
Den 25-årige Schluroff kom til klubben tilbage i 2022, og har siden da spillet sig til at være et af holdets allerstørste profiler. I denne sæson er han noteret for hele 128 scoringer, og indtager derfor 17-plads på topscorerlisten.
Om forlængelsen af kontrakten siger hovedpersonen selv:
"Jeg er utrolig glad for at have forlænget min kontrakt i Gummersbach, og jeg er sikker på, at dette er det rigtige skridt. Jeg tror, vi er langt fra færdige med dette hold, klubben og byen, og jeg ser virkelig frem til vores rejse sammen!" fortæller han til klubbens hjemmeside.
Derudover har Miro Schluroff netop for nylig fået debut på det tyske landshold, hvor han i hans første optræden for Tyskland blev noteret for tre scoringer.