Tysk stjerne ser frem til Esbjerg-skifte: – Jeg kan godt lide Danmark og mentaliteten
Katharina Filter har underskrevet en toårig aftale med de danske mestre.
Katharina Filter ser frem til at vende tilbage til dansk håndbold, når hun efter sæsonen skifter fra den franske topklub Brest Bretagne til Team Esbjerg.
Den tyske landsholdskeeper har tidligere optrådt i Kvindeligaen, og spillede i 2022-2023-sæsonen for København Håndbold.
Om det forestående skifte udtaler målvogteren følgende:
"Det at spille en rolle i Champions League og kæmpe om titlen i en stærk liga var klart en grund til mit skifte. Jeg kan godt lide Danmark og mentaliteten, og så kommer jeg også tættere på hjem," siger Filter til det tyske medie handball.net.
Inden da venter landskampe mod netop Danmark – en opgave, Filter glæder sig ekstra meget til som forberedelse frem mod årets hjemmebane-VM