LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nikolaj Hennecke Jensen

Væk med klappepap - ind med pibekoncert: Landsholdsstjerne er vild med det

Anne Mette Hansen, der er vant til at anden stemning på lægterne i Ungarn og siden Frankrig, kan godt lide, at de danske tilskuere buher og pifter af modstanderen.

JYSKE BANK BOXEN, HERNING (HBOLD.DK): Klappepap er der intet af til dette VM. Det er ren håndkraft og stemmen, der skal bruges til at bakke de danske landsholdsspillere op. 

Nu hvor det begynder at spidse til, så kan de mange tusinde fans gøre en betydelig støtte for Danmark, der tager imod alt det, de kan få - især når modstanderen og dommerne også mærker, at de danske fans er kommet for at larme:

- Det er megafedt. Jeg er så glad for at spille foran så mange, det er sindssygt altså. Jeg er ligeglad, om der er 10.000, 12.000 eller 15.000. Jeg er glad for alle, der kommer og støtter op. Det betyder virkelig meget, og det er en fornøjelse. Vi kan virkelig mærke det, og vi rider på bølgen. Det hjælper os, siger Anne Mette Hansen til HBOLD.dk.

- Publikum udvikler sig også. Jeg tænkte godt over det i kampen mod Polen, at der bliver buhet. Vi spiller på hjemmebane. Det er helt perfekt. Jeg tror også, at de læser medier og synes, at det er sjovt at heppe. De er med til at præge spillet. 

- Det er sgu megafedt. Jeg er stolt og glad over, at vi kan gøre det i en kamp som mod Polen.

­- Hvorfor er I bedre?

- Vi får virkelig gjort det til vores kamp. Vi får en masser fysik ind. Det bliver hårdt for dem.

- Nu venter en kvartfinale …

- Ej, det er sgu fedt. Det må jeg bare sige. Det er en af vores målsætninger. Nu skal vi spille mod Tyskland, der er et hårdt mandskab med meget fysik. Det bliver spændende, slutter Anne Mette Hansen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder