Ydmyget i Champions League: - Ked af at have oplevet det
I Odense tørnede Gudmundur Gudmundssons tropper sammen med det portugisiske tophold Sporting, da de to mandskaber krydsede klinger i 2. spillerunde i Machineseeker EHF Champions League.
Fredericianerne leverede slet ikke varen i et opgør, hvor nærmest intet fungerede for værterne.
Efter 60 minutters spil kunne hjemmeholdet se, at portugiserne havde vundet med hele 18 mål (19-37).
Se kampen i tal HER
“Holdene i Champions League er så gode, så man er nødt til at præstere på et topniveau for at have en chance. Det var bare en dårlig kamp fra vores side i dag. Jeg er ked af det. Ked af at have oplevet det”, sagde en tydeligt skuffet Gudmundur Gudmundsson til TV 2 Sport efter kampen.
Næste europæiske opgave for Gudmundur Gudmundsson og co. er på torsdag, hvor de på hjemmebane byder Gidsel, Andersson og resten af Füchse Berlin-mandskabet op til dans.