Pelle Schilling: Vi mangler at klemme ballerne sammen og så kæmpe endnu mere
Det storsatsende ligamandskab fra Ribe-Esbjerg HH har haft det mere end svært på det seneste.
Lars Walthers mandskab har tabt de seneste fem ligakampe i træk, og holdet har endnu kun skrabet 2 point sammen til kontoen.
Lørdag eftermiddag måtte holdet fra vestkysten se sig besejret, da de på hjemmebane i Blue Water Dokken tabte til Århus Håndbold.
Holdet fra Smilets By vandt med overlegne 24-33 efter at have været foran med 11-12 ved pausen.
Se kampen i tal HER
Ribe-Esbjerg-spilleren Pelle Schilling siger følgende til JydskeVestkysten:
“Vi mangler bare noget holdgejst, at klemme ballerne sammen og så kæmpe endnu mere, end vi egentlig gør. Jeg synes, vi forsøger, men når først det går nedad, går det bare lodret nedad.”
Ribe-Esbjerg HH ligger i øjeblikket på 13. pladsen ud af 14 mulige og næste gang, at holdet skal i aktion er den 6. oktober, hvor de på udebane krydser klinger med KIF Kolding.