LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeppe Nielsen

Barça-spanier siger farvel: Storforyngelse af truppen i gang

FC Barcelona Håndbold gennemgår i disse uger en markant omrokering frem mod sæsonen 2025/26

Den seneste – og måske mest overraskende – afgang er den 26-årige playmaker Pol Valera, der ophæver sin kontrakt et år før tid og tilslutter sig FC Porto til sommer. Beslutningen følger efter en alvorlig korsbåndsskade i højre knæ, som siden foråret 2024 kun har givet Valera plads til ni kampe i den netop afsluttede sæson.

Valeras farvel føjer sig til en lang liste af profiler, der allerede er på vej ud af Palau Blaugrana. Landsholdsmålmand Gonzalo Pérez de Vargas, fløjspilleren Aitor Ariño, forsvarsgeneralen Thiagus Petrus og franskmanden Melvyn Richardson har kontraktudløb 30. juni 2025, mens Hampus Wanne, Juan Palomino, Jaime Gallego og Antonio Bazán ligeledes er på vej mod nye eventyr. Målmanden Emil Nielsen bliver endnu en sæson, men har allerede skrevet under med ungarske Veszprém fra 2026, skriver det spanske medie cronicaglobal.elespanol.com.

Cheftræner Carlos Ortega har til gengæld sikret sig solide forstærkninger. Barça har hentet den egyptiske landsholdsspiller Seif Elderaa i Limoges som direkte erstatning for Valera. Takket være sin alsidighed kan Elderaa dække både playmaker- og backpositionen. Sammen med talentet Petar Cikusa – der netop har forlænget til 2029 – og den slovenske dirigent Domen Makuc skal han være blandt holdets toneangivende spillere.

Med seks nye spillere ind og foreløbig ni ud tegner næste sæson til at blive startskuddet på en ny Barça-æra. Spørgsmålet er, om Carlos Ortegas foryngede mandskab kan bevare klubbens dominans og genvinde Champions-League-trofæet – trods tabet af flere store profiler.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder