LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Zelia Elvira Hedemand

Mathilde Kristensen skifter til Silkeborg-Voel

Silkeborg-Voel KFUM henter stregspilleren Mathilde Kristensen på en toårig kontrakt.


Silkeborg-Voel kunne lørdag præsentere en erstatning for Camilla Fangel, som indstiller karrieren efter indeværende sæson. Det drejer sig om Vipers Kristiansand-stregen Mathilde Kristensen, som klubben har hentet på en toårig kontrakt.


25-årige Kristensen har siden 2015 spillet for de forsvarende norske mestre fra Vipers. Tidligere har hun tørnet ud for både Viborg HK og Skive fH.


Hidtil i denne sæson har Kristensen scoret 25 mål i de 22 ligakampe for Eliteseriens førende hold. Hun har dog været ude i næsten hele efterårssæsonen med en fodskade, og er først kommet tilbage på banen for Vipers umiddelbart efter årsskiftet.


Før hun rykker til HTH Ligaen, skal Mathilde Kristensen dog afslutte sæsonen med Vipers. Hun skal tillige i kamp senere i dag, når det norske mesterhold tager på besøg hos Krim Ljubljana i deres første kamp i hovedrunden i årets Champions League.


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder