Historisk store præmiepenge til Champions League deltagere
Fra sæsonen 2020/2021 bliver præmiepengene historisk store i herrernes Champions League. Faktisk bliver de til den tid mere end tredoblet.
I denne sæson vil Aalborg og GOG modtage omkring 450.000 danske kroner, som deltagende hold i Champions League gruppespillet. Dette beløb vil dog stige markant i sæsonen 2020/2021 oplyser TV2 Sport.
Til den tid vil hvert af de deltagende hold i herrernes Champions League modtage omkring 1,5 millioner danske kroner. Herudover vil der komme en bonus på omkring 37.000 danske kroner for hvert point, som holdet opnår.
Der er desuden andre bonus ordninger:
30.000 euro per udekamp til hvert hold i gruppen, playoff og kvartfinaler.
7.500 euro for hvert point i playoff.
10.000 euro for hvert point i kvartfinalerne.
30.000 euro til nr. 1 og 2 i de to grupper.
50.000 til de hold, som deltager ved Final4.
800.000 euro til deling blandt de deltagende hold ved Final4.
Stigningen skyldes den store TV-aftale, som blev lavet. EHF solgte sidste år TV-rettighederne for deres europæiske turneringer. Denne aftale lyder på omkrinng 4 milliarder danske kroner for perioden 2020 til 2030.
Også damernes udgave er blevet økonomisk forbedret. Dog vil de kun modtage 25% af midlerne, mens herrerne modtager de resterende 75%.